Hvad er det egentlig jeg læser?

Weekend, jeg har savnet dig

Endelig blev det fredag og endelig ramte jeg dynen! I virkeligheden havde jeg langt højere ambitioner for dagens indlæg, men jeg har simpelthen ikke siddet ned før nu og et eller andet sted, er der ikke noget jeg tænker mere på lige nu end at jeg har fri i morgen. Det er VIRKELIG skønt!

Jeg har haft en rigtig god uge med masser af nye opgaver på arbejdet, gode timer i fitnesscentret og rigtig meget inspiration på en masse andre fronter. I øjeblikket flyver der rigtig mange tanker igennem mit hoved hvert minut og min drømmetank er ved at være fyldt op. Desværre sover jeg ikke helt så godt (måske de to ting påvirker hinanden lidt) så jeg er virkelig udmattet når klokken bliver halv fem fredag eftermiddag…

Til gengæld så er jeg også rigtig klar til weekend! Ikke klar på bare at skulle lave ingenting hele weekenden, fordi jeg har kørt på højtryk hele ugen. Jeg ser det mere som en mulighed for at lave en masse andre ting, som mit arbejde ellers forhindrer mig i til hverdag.

Bolledejen står nu i køleskabet (jeg er typen der virkelig sætter pris på en hjemmebagt bolle lørdag morgen) og de friske muffins er taget ud af ovnen (og nej jeg har ikke lavet så meget andet end at stå i køkkenet siden jeg kom hjem fra arbejde) så nu kan jeg bruge resten af aftenen under dynen.

I morgen kommer svigermor hele vejen fra Oksbøl. Hun skal se Valby og alle de steder hvor C og jeg render rundt og bruger vores tid. Nu må vi se hvad vi finder på, men vi starter i hvert fald med en god brunch herhjemme i vores lille palæ.

Rigtig god fredag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Hvad er det egentlig jeg læser?