Jeg ved ikke hvor mange år, jeg har drømt om et større og mere funktionelt køkken. I tre år har jeg boet i en ét-værelses lejlighed med et køkken, hvor der knap nok kunne stå to mennesker samtidig. Et køkken med gamle snedker-skuffer, der bandt når man forsøgte at få dem ud og en laminatbordplade, der var så intetsigende som noget kunne være. Der var lige plads til drypbakken under de rene tallerkener, en brødkasse i vinduet og så et skærebræt på den anden side. Det var FRYGTELIGT – og alligevel, så elskede jeg mit lille køkken og alle de timer jeg brugte i det. Den katastrofale pladsmangel fik mig ikke til at droppe hverken morgenbollerne eller sommerens bærtærte, men den fik mig helt klar til at spekulere over hvor min kommende drømmemaskine af en KitchenAid skulle stå…

KitchenAid’en må jeg nok fortsætte med at drømme lidt om, men køkkenet, DET har jeg fået! Og jeg er så glad og lykkelig over det færdige resultat, det er simpelthen bare blevet så fint. Jeg har glædet mig utrolig meget til at dele det med jer, men der har bare været så mange ting, som vi har gået og ventet på – en sokkel, der ikke kom til tiden, en låge vi havde talt for lidt, huller, der skulle spartles, men som vi bare hele tiden fik nedprioriteret. Men nu er det omsider færdigt – nok til at vise jer i hvert fald – og jeg har lige inden billederne til dette indlæg blev taget, pillet plasticbeskyttelsen af lågerne – it’s that new! hehe.

Det var faktisk slet ikke meningen, at der skulle gøres så forfærdeligt meget ved køkkenet dengang vi købte lejligheden. Jo altså, jeg ville rigtig gerne rive det hele ned og sætte et splinternyt køkken op, men vi var nødt til at tænke økonomisk og prioritere nogle andre ting højere. Køkkenet var heller ikke hverken “for slidt” eller på anden måde ubrugeligt, det var bare uhyggeligt grimt, upersonligt og gammelt at se på. Så aftalen var at vi ville skifte bordpladen og køkkenfronterne, eller som minimum få dem lakeret.

Da vi så gik i gang med køkkenet, var det virkelig svært ikke at lade sig rive med. C var den af os, der var mest fornuftig og tilbageholden i forhold til køkken-istandsættelsen, men alligevel så syntes han pludselig også at det ville se skide godt ud med New Yorker-fliser på begge sider, murstensvæg for enden og så virkede gas-kogepladen også lidt gammel og ustabil.

Wupti! Så stod vi med en større plan for vores køkkenforvandling og mit drømmekøkken begyndte at tage form i mit hoved.

Fliser, kogeplade og vask blev vi hurtigt enige om. Jeg har længe drømt om New Yorker-fliser, som C hurtigt faldt for, kogepladen valgte han og vasken fik vi i indflyttergave af min mor og papfar – den skulle være stor og praktisk til et hjem uden opvaskemaskine.

Bordpladen var det sværeste at blive enige om. Vi gik længe og diskuterede frem og tilbage. På den ene side ville laminat være smart i forhold til vedligeholdelse, men på den anden side var vi også lidt lune på en flot og lys træbordplade. Prisen var nogenlunde den samme i sidste ende, og vi satte til sidst vores penge på træbordpladen, som jeg ikke ét sekund har fortrudt!

Køkkenfronterne var selvfølgelig den største forvandling. Der var ingen tvivl om at det skulle være hvidt. Selvom køkkenet er væsentlig større end det, vi var vant til i min gamle lejlighed, så er det stadigvæk småt og – før vores forvandling – meget mørkt. Det ville vi selvfølgelig gerne lave om på og derfor gik vi med det helt hvide look og stål-greb, som matchede vask og emhætte. Vi valgte ikke at få vores originale fronter lakeret, da vi fandt en endnu bedre og smartere løsning – mere om den i et separat indlæg.

Nu er vi på dag 55 (siden vi overtog lejligheden) og køkkenet står fuldstændig som jeg har drømt om. Selvfølgelig mangler der et par småting; en silikonefuge, der lige skal rettes, en kork-plade, der skal købes og sættes op på det ene køkkenskab, transformeren til lyset skal skiftes så det rent faktisk virker og den slags bittesmå overkommelige ting. Men vi har et smukt køkken, som vi har knoklet for og lagt en helt masse kærlighed i. Og så har vi lavet det hele selv og det er jeg virkelig stolt af! Min papfar har naturligvis givet os instrukser og hjulpet os med ting, man helst ikke selv skal rode med (gas, afløb, EL), men håndværket er vores eget og hele processen har kun gjort min kærlighed til køkkenet endnu større. Det er helt urealistisk for mig at se tilbage på billederne fra dengang vi købte lejligheden og sammenligne med nu, det er jo et helt andet rum, der både er lyst og udstråler en helt masse personlighed. Fortæl mig hvis jeg er farvet, men jeg er helt pjattet med det! 😉