Studiefejring, Hawaii og en ny kampagne – Det glæder jeg mig til i juni..

Juni er halet ind på mig. Jeg forstår ikke at der allerede er gået 10 dage. Måneden går langsomt i gang med forberedelserne til vores mundtlige eksamen og det er en helt vildt underlig følelse at noget så stort er lige om hjørnet! Heldigvis er min juni måned spækket med dejlige oplevelser og dage, jeg ser rigtig meget frem til. Meget af det handler naturligvis om, at jeg bliver færdig med studiet, men udover det, er der også mange små ting, jeg længe har set frem til.

I juni glæder jeg mig til:

♡ At tage på weekend-getaway med min dejlige kæreste. Det er denne gang i samarbejde med Visit Vestsjælland, som sørger for en weekend fyldt med spændende oplevelser. Et dejligt break midt i eksamensperioden for os begge.

♡ At få en endelig godkendelse af vores praktiksteder fra organisationen CIEE. Omkring den 20.-25. juni skulle vi gerne få den endelige besked om hvorvidt vi kommer til Hawaii til august eller ej. Dødsens angstprovokerende!

♡ At blive færdig med min uddannelse (d’uhhh) og for første gang i lang lang tid lade vækkeuret ringe og blive liggende i sengen med C. Det kan slet ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig.

♡ At fejre mine venner og veninder, der også bliver færdige med deres uddannelser.

♡ At bruge en hel uge på at træne, spise hjemmebagte morgenboller med Nutella, se gode film, grille under åben himmel og drømme om de eventyr, der venter forude.

♡ At finde en sød lejer til vores lejlighed.

♡ At spise brunch med en god veninde et nyt sted og snakke flere timer væk uden at skulle være et andet sted på et bestemt tidspunkt.

♡ At bage en jordbærtærte – bare fordi!

Hvad glæder du dig til i juni?

Måske du også vil synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *