Postkort fra Hawaii #3 – Midtvejstanker og Coronavirus

Er der coronavirus på Hawaii?

Klokken lidt over to er stranden stadigvæk fyldt med lalleglade turister. Som én af verdens mest famøse strande må man forvente, at der er crowded på Waikiki Beach hele året rundt. Og de lokale, de udgør stadigvæk en mindre procentdel, faktisk er de næsten ikke til at få øje på. Strandgæsterne her kommer fra alle verdenshjørner og helt bekymringsløst retter de stadigvæk deres håndklæder til på deres Tommy Bahamas strandstole imens de sipper til deres i-en-ananas-anrettede Tequila Sunrise og griner højlydt. Livet er skønt! 

På vej hjem fra stranden spritter jeg mine hænder af ved en mindre dispenser, der står placeret ved indgangen til Royal Hawaiian Center. Den har ikke altid stået der og jeg ved heller ikke hvornår den er blevet sat op, men indtil videre er den det eneste synlige tegn på at verden er under dyb krise. Alting går lidt langsommere her på Hawaii. “Hawaii time,” kalder vi det og det har selvfølgelig også sin charme. 

Tværs over Stillehavet og Atlanten er Danmark lukket ned. Den sidste uges tid har spredningen af Coronavirussen taget fart. På få dage er antallet af smittede fordoblet, tredoblet, firedoblet og fortsat deropad. Det samme sker i det meste af Europa og det var da også af den årsag at Trump i sidste uge besluttede sig for at europæere ikke længere måtte komme ind i USA. I virkeligheden var det nok der at det gik op for os, hvor alvorlig en situation verden står i. Det er nemt at være blind for noget, der foregår på den anden side jorden. Noget som ikke direkte påvirke en. Og jeg tror at det er en menneskelig forsvarsmekanisme. Trumps beslutning ramte os på et ømt sted. Efter 7 måneder væk hjemmefra skulle vi endelig have besøg fra Danmark her i marts. Det besøg bliver naturligvis ikke længere til noget og selvom vi støtter op om den fornuftige beslutning, så gør det ondt. Pludselig kommer situationen tæt på og samtidig har vi aldrig følt os så langt væk fra alt det derhjemme. Landegrænser lukker, folk bliver bedt om at isolere sig selv, supermarkeder bliver endevendt, danskere i udlandet kaldes hjem, hospitaler og sygehuse løber tør for hænder og ingen kan følge med. 

Her på Hawaii lander flyene stadigvæk med turister fra Asien, Canada og fastlandet. Arrangementer bliver aflyst, universiteterne bytter undervisning på campus ud med online undervisning, regeringen forudser et tab på over 6.000 arbejdspladser men Kalakaua Avenue er stadigvæk fyldt med mennesker. Alting går meget langsomt alt imens prisen på flybilletter til en uge i paradis falder og falder. 

Lige nu er der konstateret syv tilfælde af Covid-19 i hele staten Hawaii. Vi har personligt ikke set eller hørt én eneste opfordring til at blive tjekket. I sidste uge lagde et krydstogtskib med tusindvis af gæster til ved havnen i Honolulu. Turisterne gik i land og efter besøget konstaterede man 21 tilfælde af Covid-19 på skibet. Der er nogle tal, der ikke stemmer. Der er nogle ting, der ikke er fremme i lyset. USA er bagud i forløbet, Hawaii måske mest af alle stater. Med det tårnhøje antal besøgende fra alle verdenshjørner hver evig eneste dag, kan vi ikke undgå at tænke at det, der foregår i Europa lige nu har kurs mod Stillehavet. Det er stilhed før stormen og nogen bliver nødt til at indse det før det er for sent. Der er mange små lande i Europa og vi ser allerede nu hvordan virussen kan være altødelæggende. At forestille sig det samme ske på en ø med et befolkningstal på under 1 mio., et sundhedssystem, der sejler og en økonomi, der er dybt afhængig af turister, er så tæt på en dårlig katastrofefilm som overhovedet muligt. 

Vi frygter for Hawaii – men vi frygter også for det land vi sagde på gensyn til for lige netop syv måneder siden. Vi er halvvejs igennem vores ophold og netop som alting syntes at være faldet på plads for os, er det hele vendt op og ned i løbet af få uger. Lige nu aner vi ikke hvad de næste måneder bringer – ligesom resten af verden heller ikke kan spå om det. Bliver vi kaldt hjem til Danmark? Bliver vi fyret på grund af en væltende økonomi? Kan vi overhovedet komme hjem, når vores visum udløber? Og hvilket Danmark er det, der venter os på den anden side?

Det ville være synd at sige, at vi ikke er påvirket af Coronavirussen her på Hawaii, men det vi mærker til den, er angsten for om vores familie og venner bliver syge. Og angsten for at komme hjem til et land, der er gået i stå og som måske går en ny finanskrise i møde. Lige nu ser vi ikke katastrofen på samme måde, som i de brandpunkter, hvor det er allerværst. Men måske ser vi det i morgen. 

Mange ting kommer til at handle om Coronavirussen og nogle tager det mere seriøst end andre. Der findes stadigvæk folk derude, der mener at virussen ikke er værre end den almindelige influenza. Den slags mennesker, for hvem det ikke betyder noget at resten af verden lider, så længe de kan nyde deres Gin & Tonic og tage på den årlige skitur til Italien. Og så findes der den slags mennesker, der tror på at vi kun kommer igennem enhver krise ved at stå sammen og løfte i flok og se ud over egen næsetip. 

Lige nu føler vi os en smule magtesløse. I næste uge venter måske en anderledes situation, men der er ingen der ved, hvordan det kommer til at se ud. Vores hverdag har ikke ændret sig meget de sidste par uger – som den har for mange andre forskellige steder i verden. Men noget siger mig at det vi kender ikke kommer til at vare evigt og det er svært at være vidne til. Vi forsøger at følge med så godt som muligt og der går ikke én dag uden at vi tænker på alle de mennesker, der er berørt. Man kan da virkelig tale om at være i nuet netop nu, tænk at det kan være så svært…

Måske du også vil synes om:

1 comment

  1. Kære I to ja det er noget af en omvæltning pludselig ikke bare gøre som man plejer. Marianne og Helle har tilbudt at købe ind når vi mangler noget så vi er meget taknemlige da Søren er i stråle behandling for prostata kræft Men er færdig i morgen og ellers har det godt . Så ingen panik det er bare mærkeligt at være hjemme hele tiden Men godt vi har havestuen og vores have så kan vi da komme ud i luften alligevel ikke mere nu krammer til jer og pas meget på begge to love you ❤️❤️Farmor og Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *