Vores primære lejlighed er lige nu ét stort kaos. Vi har fuldstændig forsømt det sted, der tidligere har været vores hjem for at lægge al energi og alle vores dagstimer i vores nye og kommende hjem. Det gør heller ikke så meget for jeg er allerede ved at føle mig godt hjemme i den nye lejlighed, så meget at jeg helt har “glemt” at tænke på at jeg lige om lidt skal sige farvel til min lejlighed igennem tre og et halvt år…

I øjeblikket handler bloggen her næsten kun om lejlighedsprojektet, så jeg vil ikke bruge tid på at komme ind på alt det vi har fået lavet siden sidst og den slags detaljer i det her indlæg. Der har været alt for lidt tid til de tanker der handler om at give slip på noget af stor betydning og bevæge sig mod et nyt kapitel. Helt kort, så er vi nu der, hvor vi skal have pakket hele vores hjem sammen og hvis alt går efter planen bor vi i den nye lejlighed fra på søndag. Det er helt vildt! Vi er ikke helt færdige endnu, men vi skal officielt være ude af min lejlighed 1. august, så vi er “færdige nok” til at vi kan rykke alt derover i løbet af weekenden. Derfor slog det mig også først for et par timer siden, da C mindede mig om at vi skal have bestilt en flyttevogn til sengen, at jeg faktisk snart har sovet min sidste nat her i mit lille palæ.

Jeg flyttede hjemmefra tilbage i begyndelsen af 2015. Lejligheden jeg faldt for var lille, gammel og slidt og det var en beslutning jeg nærmest skulle tage i det øjeblik jeg så den for første gang. Jeg vidste dengang at jeg var nødt til at flytte hjemmefra, men så store beslutninger kan hurtigt gøre en i tvivl og det var svært for mig at vurdere hvorvidt et “ja” til lejligheden dengang var det rigtige. Det var skræmmende og angstprovokerende, men jeg sprang ud i det og det har efterfølgende vist sig at være én af de bedste beslutninger jeg har taget for mig selv. Med masser af kærlighed og en hel del knofedt fik min papfar og jeg forvandlet lejligheden til mit lille personlige og elskede hjem. For jeg har virkelig elsket at bo her. Og det gør lidt ondt at skulle sige farvel. Men min kærlighed til C er større og vigtigere end noget andet og sammen er vi blevet klar til at springe ud i noget, der er fælles.

Det her “fælles” er også super skræmmende, men det er heldigvis ikke halvt så skræmmende som det er fantastisk og spændende. Det føles så rigtigt at have taget så stor en beslutning omkring fremtiden sammen og jeg elsker at vi begge er super engagerede i beslutningen og hele processen. Indtil videre har vi gået op og ned ad hinanden i 25 dage og knoklet for at skabe et hjem. Og der har været gode og dårlige dage – ligesom i enhver anden del af livet. Vi har haft øjeblikke hvor vi har været ved at rive hovederne af hinanden og så alligevel har det meste af tiden været fyldt med grin og kærlighed, succesoplevelser og små sejre!

I dag var vi så langt at vi tog et par timer fri til at tage i Havnebadet – det er den måde vi fejrer sommeren og vores lejlighedsprojekt. Der er stadig vej endnu, men heldigvis også stadig masser af sol på vejrudsigten. Jeg er klar til at sige farvel til min lille lejlighed og vi er klar til at springe ud i et nyt kapitel i vores nye hjem.