SÅ har jeg fået spist min sidste portion julemad, drukket min sidste snaps (ja sådan én fik jeg faktisk et par stykker af i går) og givet min sidste julegave for i år. Jeg har endda fået støvsuget juletræet for kugler, nisser og ananaser og støvsuget efter juletræets afgang (fy f*** hvor det fælder sådan et!) så nu ligner vores lille lejlighed næsten et hjem igen. Det kan godt blive lidt proppet, når man fylder 43 kvm. med julepynt så det er virkelig rart at få det hele væk.
Noget andet der er virkelig rart, er at julen endelig er overstået. Sidste år så min jul helt anderledes ud fordi jeg sad på den helt anden side af jorden så jeg havde faktisk helt glemt hvor udmattende den også kan være. Og selvom man stresser rundt i hele december måned, så ender man alligevel altid med at stå bagefter og tænker “Gud! Jeg fik ikke bagt vaniliekranse eller flettet julehjerter eller købt et æbleskivejern eller set juledekorationerne i Tivoli” eller det ene eller det andet… for 24 dage er bare ikke nok når man har fuldtidsarbejde og ikke længere “bare” går i skole. Puha…
Året er dog ikke helt slut endnu. Der er få dage tilbage og jeg skal lige forbi og arbejde i morgen og den 29. hvilket jeg OVERHOVEDET IKKE har lyst til. Som jeg har nævnt før er det længe siden jeg har haft mere end to sammenhængende fridage (udover weekend) og nu er jeg endelig kommet helt ned i gear hvor jeg virkelig får slappet af og bare nyder at der ikke er noget jeg skal. Det er der så lige alligevel de næste to dage og jeg tror faktisk det bliver virkelig hårdt haha.. Men udover det har jeg det helt okay med at året bare langsomt fader ud, jeg er klar til at vinke farvel til 2017 og byde det nye år velkommen.

6 comments
Selvom jeg elsker knuselsker julen, så er jeg nu også ganske enig i, at den er en anelse udmattende. Jeg holdt jul i Danmark i år og kom hjem til Amsterdam i går, hvor mit juletræ endnu stod fint. Det er dog blevet taget ned her til morgen, så jeg for alvor er klar til det nye år (:

Hej Camilla, tak for din kommentar!
Hej Camilla, tak for din kommentar!
Hej Camilla, tak for din kommentar!