Commuting som det så populært hedder, er på mange måder en frygtelig ting.

Egentlig havde jeg regnet med at dette indlæg havde været lidt mere fredagsfrækt og farverigt – jeg har trods alt kæmpet mig igennem en absurd hård uge og glædet mig til at smække bagdelen i sædet i bussen mod Esbjerg, men som altid er offentlig transport et uforudsigeligt spil. Det er en farlig roulette, der på mange måder kan vende op og ned på humøret, hvis ikke du lige på det pågældende afgangstidspunkt har heldet med dig.

Hjemmefra havde jeg pakket en bog, et kryds og tværs blad, mit kamera, lidt arbejde og på vej mod Hovedbanegården købte vi lidt lækkert til den (could have been) hyggelige tur. Men i det øjeblik du stiger ombord på toget eller bussen – eller sågar flyveren, begynder det farlige spil og du sidder helt anstrengt på kanten af sædet imens du venter på hvem der ellers skal med på turen. Er det en skrigende baby? Er det ham fra hjørnet, der kun går i bad én gang om måneden? Er det gruppen af teenagetøser, der skal redegøre for og diskutere om alle drengene fra parallelklassen, der i hvert fald skal med til årsfesten? Mulighederne er uendelige og først når du hører hornet og dørene klapper i, ved du med sikkerhed hvordan din tur med det offentlige kommer til at forløbe. Måske ånder du lettet op, fordi din sidekammerat er en stille garanteret fysikstuderende, der de næste fire timer vil fordybe sig i sin bog. Eller også pruster du ligesom jeg opgivende og ruller øjne af det U13 fodboldhold, der selvfølgelig ligesom dig OGSÅ skal mod Esbjerg i pinsen. Og så ved du hvad klokken er slået. Halleluja!

Mange ting kan gå galt på sådan en tur, men når du ikke har ro til at læse eller arbejde, er det værste der kan ske dog, at du løber tør for strøm på den eneste lille device, der kan stjæle det sidste af din opmærksomhed og få dig til at ignorere lugten af sure tæer, lyden af ostepops, der blive gnasket godt og grundigt og lyden af 16 stemmer, der endnu ikke er gået i overgang.

Lets face it. Verden er fuld af støj og synet af marker og vindmøller er ikke altid nok til at distrahere – uanset hvor meget vi ønsker det.

Strøm skal der til. Strøm giver musik, velkendte ansigter i chatten, underholdning til turen og en følelse af ikke at spilde fire timer fuldstændig når man er endt i en kaos kupé.

Heldigvis huskede jeg at pakke min lille smarte powerbank fra *Vooni. Det er faktisk længe siden jeg har brugt sådan en, men de seneste måneder hvor vi har været mere på farten, har jeg virkelig manglet en. Særligt de her dage hvor vi skal direkte fra arbejde – hvor jeg ikke altid når at oplade – er det perfekt med en i tasken. Og så gør det heller ikke noget at den ikke er grim og klodset og ligner et nørdet teknisk apparat. Voonien har indtil videre holdt både min og kærestens iPhones i live og det priser jeg mig lykkelig over imens jeg sender U13-holdet dødsblikket.

Mangler du en praktisk og fin powerbank kan du finde *Voonien lige her!

[Indlægget indeholder reklamelinks markeret med *]