Åhh hvor har jeg savnet at have både tid og overskud til at komme til tasterne. De sidste to uger har været virkelig hårde – det indrømmer jeg gerne. Bachelorprojektet har fyldt alle dage (inklusiv lørdage og søndage) fra syv-otte om morgenen til jeg ved ni-ti-tiden har tvunget mig selv til at lægge laptoppen fra mig. Sådan tror jeg at det er for rigtig mange lige nu men man undervurderer virkelig hvor mange bekymringer, frustrationer og beslutninger, der ligger i så stort et projekt.
Oveni det fik jeg i sidste uge besked på at mine visdomstænder skulle fjernes lige her før vores deadline. Jeg har tandlægeskræk – så den sidste uges tid har jeg ikke lukket et øje om natten men istedet forestillet mig hvordan min tandlæge skulle operere mine tænder ud… Faktisk har jeg tænkt så meget, sovet så lidt og stresset min krop nok til at to dage før min tandlægetid fik halsbetændelse og måtte på penicillin. Så da jeg i mandags mødte op hos tandlægen var jeg for syg til at han kunne fjerne tænderne og jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde altså… Det betyder at de nu istedet skal fjernes i juli og ret hurtigt kom jeg mig over min halsbetændelse. Min krop er helt op ad bakke nogle gange 😅
Anyways. Selvom visdomstænder, halsbetændelse og manglende søvn lagde lidt ekstra pres på projektet så fik vi i dag trykket på afleveringsknappen og jeg er SÅ glad! Jeg tror de fleste, der har prøvet at aflevere så stort et projekt synes at det både er lettende og angstprovokerende. Tænk at have brugt så lang tid på noget. Nørdet så meget. Finpudset. Korrekturlæst. Gennemgået på 48. gang. Og så pludselig er det ude af dine hænder – vanvittigt!
Den 20. juni skal vi op til vores mundtlige “forsvar” og så er vi færdige 🤩
Jeg har glædet mig til at komme tilbage til bloggen (og mange af de andre ting, jeg har nedprioriteret i BA-perioden), der er jo så mange ting, jeg skal fortælle jer – særligt om Hawaii men det må lige vente, til jeg er faldet lidt ned. Lige nu skal jeg bare leve på lykkerusen over at projektet er ude af vores hænder.
