👉 Har du læst del 8 af Hawaiidrømmen? Ellers kan du finde den lige her: Hawaiidrømmen // 8. Vi har søsat plan b!
Jeg er godt klar over at der går længere og længere tid mellem mine indlæg. Hvis det stod til mig, havde der været mindst tre indlæg før dette, med små men vigtige opdateringer, men tiden er løbet fra mig og istedet har jeg brugt rigtig meget tid og energi på andre mindre interessante ting. For lidt mere end en uge siden havde jeg min frygtede visdomstandoperation og jeg må være ærlig og sige at den har været hårdere ved mig, end jeg lige havde regnet med. Jeg føler at jeg har fået stjålet halvanden uge ud af vores ellers travle kalender, hvor jeg ikke har været i stand til andet end at spise smertestillende og ligge med to isposer på hovedet. Nu går det heldigvis fremad og hver dag, bliver bedre og bedre!
// Den fest vi har planlagt så længe
I går var en helt særlig dag. C og jeg havde for længst inviteret familie og venner til fest for at fejre at vi i juni blev færdige med vores studier – og så for at sige på gensyn, før vores store rejse. Festen har været planlagt længe, men kort tid efter vi havde sendt invitationerne ud, blev min praktikplads jo afvist og vi vidste faktisk ikke om vi ville komme afsted. I sidste uge modtog vi så omsider den besked, at vores plan b var blevet godkendt og vi kunne bestille tid på ambassaden. Så for første gang i sidste uge, har vi tilladt os selv at føle at vi skulle afsted.
// Alle de bump på vejen
Desværre var den godkendelse heller ikke uden bøvl. Visumorganisationen havde stavet mit navn forkert og vi måtte vente yderligere tre dage på bare at afvente et nyt dokument… Det er virkelig op ad bakke hvor mange små ting, der er gået skævt hele vejen igennem. Specielt fordi C og jeg har været så godt forberedt, været i gang så længe og virkelig gjort os umage. Og så er det sådan nogle professionelle kæmpestore “på en pedestal”-autoriteter, som ender med at lave rod i processen.
De tre dages ekstra ventetid var afgørende for at vi kunne komme afsted, på det tidspunkt, vi længe havde håbet på. På grund af det forsinkede dokument, var det først muligt for os at få tid på ambassaden nu på onsdag, hvilket i sidste ende gør, at vi har været nødt til at skubbe vores afrejse med lidt flere dage end mit hjerte lige de første dage kunne bære.
// 14 dage fra eller til?
Vores visum begynder i princippet den 3. august. Vi havde håbet på at komme afsted den 6. august, så vi ville have knap en måneds “ferie” før C begynder i sin praktik. Den tid skulle bruges på at få ordnet alle de praktiske ting ift. lejlighed, amerikansk telefonnummer og alt det andet, der skal styr på. Men den tid vi får nu, er godt og vel halveret. Big deal? Måske ikke.. Vi skal være afsted i over et år, så 14 dage fra eller til, betyder måske ikke så meget i længden, men det gør alligevel ondt i maven at miste de dage, når vi ved at vi har gjort alt hvad vi kunne gøre for at holde tidsplanen.
// Så gjorde vi noget vanvittigt!
Efter vores besøg på ambassaden beholder de vores pas i ca. fem hverdage imens vores sag bliver behandlet. For ja, teknisk set, kan ambassaden godt nægte os at komme afsted, så helt i mål er vi jo ikke – men ambassadebesøget er i et tilfælde som vores, mest bare en praktikalitet. 7, 9, 13 – I mandags tog vi en beslutning. Mine dokumenter var endelig på plads, ambassadebesøget var på plads. Vi bookede vores flybilletter!!!
Hvor vanvittigt er det lige?! De sidste to måneder er flybilletterne steget og steget og vi har grædende set til fra sidelinjen og håbet på at autoriteterne ville skynde sig bare en lille smule. Måske kunne vi have booket før, men det havde været en alt for stor risiko, som vi ikke har haft råd til at løbe. Så i mandags sagde vi til os selv, at nu måtte det være nu. Briste eller bære. Billetterne var der, prisen var til at arbejde med, flyvningerne fine. Hvorfor ikke?
Så det fejrede vi i går, med vores familie og vores allerbedste venner. Den 13. august rejser vi.
Vejret var helt perfekt og selskabet endnu bedre. Det var en helt fantastisk dag og selvom det ikke er gået helt op for mig endnu, at vi skal afsted. Måske er det fordi vi ikke har været på ambassaden og endnu ikke står med det fysiske visum. Eller også er det fordi juli måned, slet ikke blev så “stille og rolig,” som jeg havde regnet med og håbet på. Tiden har ikke været der, til at forstå, hvor tæt på at få drømmen opfyldt vi er nu og jeg glæder mig til den dag, i den nærmeste fremtid hvor jeg pludselig kan mærke i maven at det her alligevel lykkes.
// 15 dage tilbage
Vi arbejder selvfølgelig ud fra at vi skal afsted. Den kommende uge har vi pakket med alverdens praktiske gøremål fra nye pasfotos til oprydning på laptoppen og så skal vi begynde at pakke vores lejlighed sammen. Vi har ikke tid til at lade som om, at vi ikke bliver godkendt på ambassaden. I virkeligheden er der en chance for at vi først står med vores pas i hånden omkring et par dage før vi skal afsted, så forhåbentlig kommer glædesrusen væltende der, når vi har ordnet alle de kedelige gøremål forinden. Om ikke andet, så har jeg latterligt meget lyst til at åbne min kuffert og begynde at pakke med det vons!
