Det er utroligt så omstillingsparat man egentlig kan være, når det rigtigt gælder. Selvom det “kun” er lige knap 2 en halv måned siden at jeg fik beskeden om at jeg ikke længere skulle møde op på bureauet, har vi alligevel været igang med en ny hverdag så længe, at vi dårligt kan huske den gamle. 

Overdrivelse fremmer forståelse og det skal selvfølgelig tages med en gran salt. For der er ikke noget vi savner mere end alle de små og store ting i hverdagen, som vi førhen (måske) tog en smule for givet her på Hawaii. Og det gør stadigvæk ondt. Hver dag er endnu en dag tættere på enden af vores ophold, så jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg var holdt helt op med at tænke på de ting, vi har mistet. Men når det så er sagt, så synes jeg at vi på trods af grådkvalte aftener og umotiverede mandage har været gode til at skabe en ny hverdag. En ny “normal” sådan som Coronasituationen har ville tillade det. Og hver gang noget nyt bliver tilladt her på øen, så er det noget vi fejrer. 

Få uger efter at jeg havde mistet mit arbejde på bureauet fik jeg min første freelance-kunde. En kvinde, som skulle have hjælp til udvikling af logo, hjemmeside og social media marketing. Kort tid efter fulgte en ny kunde, en fotograf, der skulle have oversat en lang række små-film. 

De nye kunder var helt klart med til at få mig i bedre humør. Pludselig gav hverdagen endnu engang mening og det tror jeg at de fleste leder rigtig længe efter under en krise. 

Det vigtigste med hele vores ophold er oplevelser og erfaring, og min største frygt var måske i virkeligheden at komme hjem og føle at jeg havde været på badeferie i et halvt år. Heldigvis skulle der ikke meget til før kunderne begyndte at falde til. Og nu, arbejder jeg fuld tid, som freelancer, hvilket jo alligevel ikke ligger langt fra det, jeg så mig selv gøre engang i fremtiden.

I midten af maj blev min aftale med YOKO Danmark opsagt mod et tilbud om en ny langt mindre aftale. De fleste danske virksomheder, har det svært her i Coronatiden, så jeg skal heller ikke påstå at jeg ikke havde set den komme. Men selvom det er smadder ærgerligt, fordi ligesom med mit arbejde på bureauet, har jeg også været rigtig glad for mit arbejde for YOKO, så er min juni måned allerede fuldt booket med nye kunder, som også giver mig masser af udfordringer og spændende opgaver. Jeg er stadigvæk en del af YOKO, men timerne fylder væsentligt mindre end de gjorde før.

Bekymringerne har selvfølgelig ikke lagt sig helt endnu. Vores situation er stadigvæk presset både tidsmæssigt men også økonomisk. Som freelancer er der ingen garanti for indkomst og det er min løn, der giver os mad på bordet. Lige nu er vi sikret til og med de næste par måneder, men før eller senere skal der endnu flere kunder til og det kræver selvfølgelig lidt arbejde.

I sidste uge åbnede tennisbanerne og vi har allerede brugt dem flittigt. Tænk at noget så simpelt, alligevel var så stor en del af ens hverdag at man nærmest hungrer efter det, når det ikke længere er tilladt. I hvert fald er det et tegn på at det også går den rigtige vej her på Hawaii. I morgen skal frisører og andre små butikker efter planen åbne, community pools har fået grønt lys og hvis alt går som det skal, får vi mulighed for at sidde og nyde et måltid på en café med kig til havet allerede i starten af juni. 

Jeg drømmer om det hver dag. At vi får det Hawaii tilbage som vi kender, inden vi skal hjem. Og alligevel tør vi ikke håbe alt for meget. Man kunne jo risikere at blive skuffet og C ved, at det er jeg alt for god til.. desværre… det er en forbandelse at se så meget frem til og glæde sig så meget til ting. Men jeg kan jo ikke lade være. 

Jeg drømmer også stadigvæk om at få lov at komme tilbage på bureauet. Da vores arbejdstilladelser ophører ved udgangen af august, er der ikke meget håb forude. Jeg er ikke sikker på at de tager mig tilbage, hvis jeg allerede to måneder senere er nødt til at stoppe. Og det bliver jo nok ikke til noget i juni. 

Men men men. Jeg nåede heldigvis at få 5 gode måneder dernede og dem skal jeg naturligvis ikke glemme. 

Udover de mange timer vi bruger på at arbejde, så nyder vi de korte dyp i havet i hverdagene, en masse timers surf og nu også vores øjeblikke på tennisbanerne. Og så drømmer vi. Om alt det vi håber på at nå i løbet af vores sidste fire måneder og om alt det, der venter os i Danmark. 

Hvis I har lyst til at følge med lidt oftere end bare en sjælden gang i mellem, så kig forbi min Instagram @maleneroennest, hvor jeg deler endnu mere om vores hverdag på Hawaii.