Sådan pifter du din kapsel-kakao op!

[Indeholder reklamelinks markeret med *]

Som du sikkert allerede har fanget, så er jeg en sucker for varm kakao her om vinteren. Særlig i år hvor jeg – af en eller anden grund – craver varm kakao næsten morgen og aften. Det er virkelig underligt og kan godt gå hen og blive super dyrt hvis man skal på café og have én af de store lækre kopper proppet med ægte mørk chokolade, flødeskum og chokoladesauce der vælter ned over… åhh det er bare dødlækkert altså. Men, men, men…

Da vi flyttede ind i vores nye lejlighed fik C og jeg en Nespresso maskine til kapsler. Det var egentlig mest en gave til ham, da jeg jo ikke rigtig drikker kaffe, men ret hurtigt efter gik det op for mig at jeg da bare skulle have fat i nogle kakao-kapsler til maskinen! Det er jo så super nemt bare lige at smide en kapsel i, trykke på en knap og wupti – så er der varm kakao!

I løbet af min kakao-hungrende periode denne vinter er jeg dog blevet virkelig opmærksom på hvor forskellig varm kakao – eller varm chokolade som nogle kalder det – kan være. Først og fremmest er der kæmpe stor forskel på størrelse og toppings, men der er altså også kæmpe forskel på hvor mørk en kakaobønne, der er brugt til kakaoen.

De *kakao-kapsler jeg har fået fingrene i fra Real Coffee er lavet på en meget lys kakaobønne hvilket gør chokoladesmagen meget sød og børnevenlig – perfekt til når vi får Cs små søskende på besøg. Men da jeg jo er indædt chokoladefan kan jeg allerbedst lide en mørk og kraftig chokoladesmag. Jeg har ladet mig fortælle at Real Coffee faktisk er ved at udvikle en kakao-kapsel med mørk chokolade, så den glæder jeg mig virkelig til at smage.

Indtil da besluttede jeg mig dog for at være lidt kreativ med min kapsel-kakao og resultatet var overraskende lækkert!

Du skal bruge: (til én stor kop)

  • 1 kakao-kapsel til Nespresso kaffemaskine (jeg bruger disse fra Real Coffee)
  • ca. 2-2 1/2 dl. skummetmælk
  • 2-3 stk. mørk chokolade 80%
  • 1 dl. piskefløde
  • Kakaodrys

Sådan gør du:

Pisk fløden til flødeskum og stil det til side.

Hak den mørke chokolade groft.

Varm mælken i mikroovnen eller i en gryde. Kom den mørke chokolade i den varme mælk og rør til det er smeltet.

Kom kakao-kapslen i Nespresso maskinen, sæt koppen til rette i maskinen og tryk på den store kop. Rør rundt i kakaoen, når kaffemaskinen er færdig med at hælde op.

Kom to skefulde flødeskum på toppen og drys med kakaopulver og voila!

Hvis du er ude efter en lidt vildere kop kakao kan du blande lidt vaniliepulver eller stødt ingefær i og eventuelt toppe den af med en karamelsauce på toppen.

Lad mig høre hvad jeres yndlingskakao-tip er?

Måske du også vil synes om:

4 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *