👉 Har du læst del 12 af Hawaiidrømmen? Ellers kan du finde den lige her: Hawaiidrømmen // 12. Jeg har mødt min fremtidige arbejdsgiver!

// En drøm går i opfyldelse!

Det er svært ikke at hoppe og danse af glæde. 😍I mandags fik jeg nemlig brev om, at min amerikanske arbejdstilladelse er blevet godkendt! Det er næsten ikke til at tro. Onsdag ankom mit officielle EAD-kort (Employment Authorization Document), som gør, at jeg nu er helt 100% klar til at arbejde for en amerikansk arbejdsgiver. Jeg kan næsten ikke forstå det.

Det her var det sidste, der skulle falde på plads, før vores drøm virkelig gik i opfyldelse. Det er lige præcis det her, vi har kæmpe for de sidste 10-12 måneder: at vi begge helt lovligt kan bo og arbejde på Hawaii – og tænk engang – nu er det virkeligheden. Jeg kan ikke få armene ned. 👏

// Vi har gjort alt rigtigt

Ikke nok med, at det er gået langt hurtigere end vi turde håbe på. Egentlig havde vi regnet med, at HVIS mine dokumenter blev godkendt, ville jeg nok få min arbejdstilladelse i midten af november eller i december. Og så kommer den allerede nu, før der overhovedet er gået to hele måneder fra vi sendte den afsted! Men udover det, så er det bare helt vanvittigt, at vi på trods af den virkelig lange og bøvlede proces, har gjort alting rigtigt. Alle dokumenter er blevet udfyldt korrekt og afsendt som de skulle. Så mange steder i processen har vi virkelig været i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. Hvad vi skulle skrive i de forskellige felter. Om mit efternavn skulle staves ‘Rønnest’ eller ‘Roennest’. Om de pasbilleder, der blev taget mon var i det korrekte format. Vi har haft en milliard spørgsmål og ligeså mange tvivl og nu viser det sig, at hvert et skridt vi har taget, har været præcis, som det skulle være. DET er den mest fantastiske følelse nogensinde. Vi er i mål. Det lykkedes. Succes. Og så har vi 100% os selv at takke for det. Bedre bliver det nok ikke…

// Men hvad så? Vildt nok. Hvilken forskel gør det så nu?

Min arbejdstilladelse gør en kæmpe forskel. Indtil nu har jeg arbejdet med forskellige opgaver, som freelancer for danske virksomheder. Jeg har knoklet en masse og endda tjent flere penge end vi havde regnet med. Og jeg er glad for freelance-delen, den frihed, der ligger i den måde at arbejde på. Men vores fælles drøm var en anden. Ligesom C, har jeg jo også en drøm om at få lov at arbejde i en amerikansk virksomhed herovre. Jeg drømmer også – ligeså meget som han gjorde – om at opleve en anderledes arbejdskultur og netop af den grund, har jeg søgt en amerikansk arbejdstilladelsen. Vi besluttede hjemmefra at selvom det ville give mig lidt færre måneder i en amerikansk virksomhed, så var denne her løsning bedre end at vi udsatte vores ophold og ventede på, at jeg fandt en anden praktikplads, der kunne godkendes. På denne her måde kom vi afsted til planlagt tid, C skulle ikke bøvle med en udsættelse og vi kunne istedet i de første måneder klynge os til håbet om, at min EAD ville blive godkendt. Og der er bestemt heller ikke gået én dag siden vi ankom, hvor vi ikke har krydset fingre og tæer og talt om, hvad mine chancer var for at blive godkendt og hvornår den mon ville komme. At den er her nu, er bare så sindssyg overvældende.

// Har du en arbejdsplads linet op?

Højst sandsynligt, det vil jeg vove at påstå. Min godkendte arbejdstilladelse har jo overrasket mig lidt, her halvanden måned før jeg egentlig forventede den. Det betyder også, at jeg er nødt til at færdiggøre nogle freelanceopgaver, før jeg kan dedikere al min tid, til en amerikansk virksomhed. Det kunne ikke falde mig ind bare at smide alt hvad jeg har i hænderne, når nogen i Danmark regner med min arbejdskraft, men det er klart, at jeg vil gøre mit for at få opgaverne hurtigt færdigt. Faktisk tog jeg også i onsdags den beslutning at sige ét af mine mere faste freelancejobs op. I juli sagde jeg ja til at være tekstforfatter for et mindre mediebureau og det endte med at tage en del af min tid i sommers, hvor jeg egentlig ikke havde regnet med at skulle arbejde. Jeg sagde dengang ja til jobbet fordi, at vi var afhængige af, at jeg ville have en nogenlunde indkomst imens jeg ventede på at kunne arbejde i en amerikansk virksomhed. Faktisk blev vi enige om at jeg skulle tage næsten alt hvad jeg kunne få. Desværre har jobbet givet mig flere frustrationer end lønnen har været værd og det resulterede i, at jeg i onsdags sagde jobbet op. Allerede nu kan jeg mærke, at en tung sten er faldet fra mine skuldre. Det må være slut med at arbejde til så dårlige arbejdsvilkår, selv som freelancer, hvor det kan være endnu svære at navigere rundt i. Nu må der andre boller på suppen. Og jeg glæder mig til hvad fremtiden bringer.

// Og hvad så med det job der?

For cirka to uger siden, var jeg til jobsamtale med en amerikansk virksomhed herovre. Jobbet de tilbød mig, lød virkelig som et drømmejob. Men de ville gerne have at jeg startede hurtigst muligt og jeg var jo nødt til at beklage, at jeg ikke på daværende tidspunkt havde min arbejdstilladelse. At arbejde uden sådan en er virkelig risikabelt – for ikke at tale om ulovligt. Det ville være frygteligt at risikere, at hele vores drøm blev smidt i skraldespanden, for at komme i gang med at arbejde et par uger eller måneder før tid. Så det, holdt jeg fast i. Jeg aftalte med arbejdsgiveren at vi skulle holde kontakten og selvom han naturligvis ikke kunne give mig en garanti for, at han kunne holde stillingen åben til mig i to måneder, så lød det som om, at han ville gøre sit bedste. Derfor håber jeg også at han har gode nyheder til mig, når jeg på mandag skal tale med ham om jobbet – denne gang med al lov og ret i verden til at arbejde for ham!

Indtil da vil jeg blot nyde, at vi for første gang i over et år kan have helt ro i maven. Alt har flasket sig – også selvom jeg endnu ikke har en kontrakt med den amerikanske virksomhed – så føler jeg mig for første gang ubekymret.