…for jeg selv, kan være enormt dårlig til det og det synes jeg ikke man skal være bange for at erkende. Så længe man gør noget ved det vel og mærke.

Det er faktisk noget jeg tænker ret meget på. Nogle kunne måske undre sig over hvorfor jeg så ikke bare griber røret (lol iphonen…) og ringer og laver en aftale. Men vi er nødt til at indse at vi ikke længere går i gymnasiet. Vi er blevet “voksne” – eller vi er i hvert fald nået til det der stadie, hvor det hele ikke bare kan gå op fester og tøseaftener og pigesnak. Nogle når dertil tidligere end andre gør det, men efter gymnasiet kan et ungt menneskes liv jo gå i tusinde forskellige retninger og vi kan ikke alle sammen følges hånd i hånd.

Nogle tager til udlandet for at arbejde eller læse – eller for at skyde en hel opsparing af på oplevelser. Nogle starter på universitetet og får et deltidsjob ved siden af for at have råd til lidt selvforkælelse – andre begynder at arbejde fuldtid fordi de ellers ikke føler at de har “råd til at leve”. Personligt har jeg selv prøvet lidt af hvert. Jeg startede med at arbejde (næsten) fuldtid i en bager for at kunne læse et karriereprogram i Los Angeles. Derefter kom jeg ind på mit studie på professionshøjskolen hvor jeg havde et par forskellige deltidsjobs ved siden af. Så stod den på Hawaii og nu har jeg været i praktik i lidt over et år.

Der sker fandens mange ting, når man bliver ældre. Sådan er livet jo, og desværre oplever mange at det kan være svært at holde fast på sine veninder.

Derfor havde jeg inviteret mine tætteste veninder hjem på snackfood og drinks i lørdags. Der skulle ikke ske noget vanvittigt stort, men jeg havde bare virkelig brug for at se dem. Og det var virkelig rart at få snakket og grint med dem alle sammen.

Der er faldet mange veninder (og venner generelt) fra de sidste par år… I gymnasiet havde jeg et hav af venner, men efterhånden som jeg brugte mere og mere tid på at arbejde og gå i skole på den anden side af jorden, blev det sværere at holde fast på dem. Og det er da p**** hamrende sørgeligt når man sidder og ser tilbage på sine gymnasiebilleder, hvor man står i midten af en stor gruppe glade unger og nu kan tælle sine venner på to hænder. Men jeg prøver også at sige til mig selv at dem, der er tilbage, i virkeligheden er dem, der er rigtige venner.

Venner og veninder skal plejes og selvfølgelig skal man gøre sit, for at bevare de relationer, der betyder noget. Men der bliver bare mindre tid til at være social, efterhånden som man bliver ældre. Og er man i et forhold, er der naturligvis endnu en relation, man er nødt til at prioritere.

Nogle er sindsygt gode til at finde tid til at se sine veninder. Jeg er ikke, men jeg prøver at blive bedre til det. Efter arbejde, træning, freelance opgaver, kæresten, madlavning, tøjvask, indkøb og jeg skal komme efter dig, lige dér prøver jeg at blive bedre til det, men det er dælme svært. Til gengæld, så er jeg super god til at arrangere større kommen-sammen’er hvor jeg gerne samler alle de mennesker jeg holder af på én aften. Det er jeg god til! Det andet, det øver jeg mig lidt på.