Christmas Fields

I går var min mor, papfar, C og jeg ude og hente vores juletræ. Det er første gang nogensinde at vi har et rigtig juletræ i min lille lejlighed, men i år skulle det være – vi skal nemlig holde jul hos mig.

Normalt henter min papfar og jeg årets juletræ på et af de mange torve hvor de bliver solgt, men C og jeg blev enige om at vi gerne ville lave en ny tradition med at tage ud og fælde træet sammen. Sidst jeg var ude og fælde juletræ var jeg måske otte-ni år gammel og det var sammen med min papfars søde far, som desværre ikke er her længere. Siden har vi ikke været ude med saven selv, men det er virkelig en undervurderet sag.

Vi kørte ud til Dyssegårdens Juleplantage nær Roskilde hvor man virkelig må sige at de har gjort noget ud af det. Udover juletræsmarker så langt øjet rækker er der både æselridning og hønsehus for børnene og masser af æbleskiver, vafler og flæskestegssandwich man kan købe (selvfølgelig til overpris). Jeg synes det er rigtig fint at det ikke bare er en mark med nogle træer, men at det er mere en helhedsoplevelse hvor man rigtig kommer i julestemning.

Noget af det bedste ved Dyssegården synes jeg faktisk var det, at plantagen er så kæmpe stor. Selvom der var virkelig mange mennesker, så gik vi alligevel helt alene inde blandt de smukke træer, så man havde ikke følelsen af at skulle stresse rundt med nogen lige i hælene. Det var virkelig rart at kunne gå rundt sammen med familien og bare nyde oplevelsen fuldt ud, på trods af kulden, der bed i tæerne.

Det tog os halvanden time at finde et fint (stort) juletræ og fortære en flæskestegssandwich. Bagefter gik turen hjem i stuen hvor vi stille og roligt fik træet pyntet.

Måske du også vil synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *