Vidste du at i dag, mandag den 5. februar 2018 er det #WorldNutellaDay? Altså en dag hvor folk, verden over fejrer det fantastiske chokoladeprodukt, som vi siden 196o’erne har kunne nyde på brød, pandekager, i bagværk og selvfølgelig rent fra glasset med en ske.
Jeg er kææææææmpe fan af Nutella, det indrømmer jeg gerne men jeg indrømmer også at jeg ikke er helt med på reklamernes start dagen med Nutella-koncept, den går kun i weekenderne. Vi ved jo alle sammen godt at Nutella er noget gris, men vi ved også at det smager så englene synger. Og de der wanna-be-Nutellaer man finder på hylderne i supermarkedet, de kan altså godt pakke sammen.
I 2001 fik det geniale produkt sin egen højtid, da bloggeren Sara Rosso erklærede sin kærlighed til Nutellaen og ret hurtigt fulgte fans over hele verden i hendes fodspor og delte deres Nutella-oplevelser på de sociale medier. Havde det ikke været mandag, havde jeg formentlig stået i køkkenet og bikset et eller andet lækkert sammen med Nutella, som jeg senere kunne dele med jer, for at hædre denne appetitlige helligdag. Desværre sluttede weekenden før jeg fik set mig om, så jeg tror jeg gemmer mine Nutella-planer til næste weekend og så lover jeg en chokoladefestlig opskrift. I øvrigt smager disse boller og disse pandekager helt guddommeligt med Nutella!
Kan du ikke vente til weekenden, så er her lidt inspiration:
Har i nogle lækre Nutellavenlige opskrifter?
2 comments
Nutella <3
Ja det er skønt ikke!! ☺️